Vind et kunstmaleri til en værdi af kr. 5.600,-

Vi trækker lod om et kunstmaleri af Henrik Busk Andersen.

Som medlem af støtteforening er du automatisk med i denne konkurrence om maleriet af Henrik Busk Andersen.

Henrik Busk Andersen har levet som fuldtidskunstner siden 2002. Om sine malerier siger han: ”Den rå maling er mit instrument til at spille min melodi, min pen til at skrive mit digt, min mund til at fortælle min historie, min linse til at fokusere på det erotiske, det smukke, det glemte, det gemte, det ligegyldige, det usagte.

Han har rødder i Nordjylland og var allerede som dreng fascineret af malerkunsten. Han holder sig til abstrakte kompositioner.

Henrik Busk Andersens abstrakte kompositioner er yderst efterspurgte, især fordi publikum føler, at de får ”value for money”, og fordi hans værker opfylder tidens behov for farvestrålende abstrakt kunst.

“Kunst opstår, når det er mere end maling, et billede siger mere end tusind ord, ærlighed er for mig den vigtigste karakter i livet, lad ærlighedens træ være det højeste og høst en værdig frugt, glem det halvrådne tømmer fyldt op med svamp og parasitter” siger Henrik Busk Andersen.