Vind en PLUS Multi pavillon

Årets hovedgevinst er sponseret af XL-Byg Tømmergaarden

Pavillon, lysthus, tehus, havehus, udestue eller ’driverhus’ – kært barn har mange navne. 

Drømmen om at kunne nyde eftermiddagskaffen i den tidlige forårssol - eller de lune sommeraftener i det lille, moderne lysthus i haven lever hos mange, og ihvertfald for ét medlem af støtteforeningen kan drømmen inden længe blive til virkelighed.

Vi trækker lod om en PLUS Multi pavillon til en samlet værdi af kr. 40.000,- blandt alle med gyldigt medlemskab for 2022. 

PLUS Multi pavillonen er fremstillet i ubehandlet nåletræ, og kræver ikke byggetilladelse, da grundarealet er under 50 m² - det anbefales dog stadig, at man er opmærksom på afstand til skel mod nabogrund. 

PLUS A/S er et dansk firma kendt for unikt, dansk design og høj kvalitet skabt med respekt for det gode håndværk og gedigne materialer. Hos PLUS A/S finder du alt, hvad du skal bruge inden for haveindretning og udemiljø. Udover det pudsige navnesammenfald har producenten og støtteforeningen dog intet til fælles. 

Årets hovedgevinst er sponseret af XL-Byg Tømmergaarden A/S, der har 17 afdelinger med 400 ansatte fordelt i Nord-, Midt- og Vestjylland. Tømmergaarden sælger alle former for trælast- og byggematerialer til både private og professionelle kunder. Sortimentet er bredt og dækker alt til byggeri, og alle kunder tilbydes en solid og kvalificeret rådgivning og dermed de optimale betingelser for at se deres ideer blive til virkelighed. Sortimentet er kendetegnet ved, at der altid er balance mellem pris og kvalitet, og hvad der ikke allerede lagerføres - skaffes.

Deltag i lodtrækningen

Bliv medlem med det samme, og deltag i lodtrækningen om årets hovedgevinst. Vi trækker lod blandt alle medlemmer med gyldigt medlemskab for 2022.

Vinderen udtrækkes på TV MIDTVEST den 1. februar 2022 kl. 19.55 og får direkte besked og offentliggøres på tvmidtvestplus.dk.