Skal du vinde årets hovedgevinst?

Vi trækker lod blandt alle medlemmer om den superflotte Sparta A-shine FIT el-cykel til en samlet værdi af kr. 22.999,-

Sparta A-shine FIT el-cykel

I mere end 100 år har den hollandske cykelproducent Sparta gjort sig bemærket med cykler af helt enestående kvalitet. Og her i det 21. århundrede er firmaet især kendt for sine fantastiske elcykler.

Kvalitet betyder generelt meget, når vi snakker cykler. Det gælder ikke mindst, når der er tale om en cykel, som skal bruges dagligt, og som du måske endda er afhængig af, for at få din hverdag til at hænge sammen.

Men hverdagscykler er bestemt ikke lig med kedelige cykler! Kast blot et blik på den flotte Sparta A-Shine Fit M7b!

Cyklens solide og lette aluminiumsstel er designet med henblik på at skabe en cykel med lav indstigning. Det gør cyklen specielt velegnet til seniorer og/eller til folk med diverse fysiske udfordringer. Og lad os så heller ikke glemme, at designet er super flot!

En affjedret forgaffel sluger, let og elegant, ethvert bump, du kan tænkes at komme ud for, på din vej gennem byen. Og de 7 gear hjælper dig med at forcere enhver stigning i fin stil.

Den stærke Bosch Active Line centermotor giver særdeles god trækkraft, samtidig med at kørslen bliver silkeblød og meget støjsvag. Batterierne er baseret på den populære Li-iON teknologi, og er placeret ved bagagebæreren, som i øvrigt er standardudstyr.

Vi trækker lod om årets hovedgevinst den 1. februar.

Udtrækningen kan som altid ses på TV MIDTVEST, og vinderen får efterfølgende direkte besked.