Stemning i Paris

Vi trækker i denne måned lod om et oliemaleri skænket af Hjerm Kunstgalleri.

Vind et oliemaleri skænket af Hjerm Kunstgalleri

Hjerm Kunstgalleri byder på gode kunstoplevelser for alle kunstinteresserede.

Galleriet udstiller kunst, tilbyder at løse udsmykningsopgaver, og formidler salg af kunstværker, som kan pynte i private hjem såvel som i virksomheder, foreninger, institutioner og lignende. Et godt kunstværk er en gave for livet, som man dagligt kan glæde sig over.

Hjerm Kunstgalleri blev etableret i 1974 i den lille by Hjerm, som ligger lidt syd for Struer i Vestjylland. Galleriet ejes og drives i dag af Karen og Flemming Trelborg.

Galleriet har altid et stort og bredt udvalg af moderne, dansk kunst omfattende malerier og skulpturer. Der samarbejdes med anerkendte kunstnere, coming-up kunstnere og kunstnere, som efter indehaverens opfattelse leverer god og farverig kunst, og der formidles kunst- og udsmykningsopgaver af enhver art.

I denne måned trækker vi lod, blandt alle medlemmer, om et oliemaleri til en værdi af kr. 5.200,-.

Stemningsbilledet er lavet af kunstmaler Ove Ødegaard der har en helt speciel evne til at fange og fastholde lyset i sine malerier og han holder godt fast i sine motiver, som næsten altid er fra Skagen (“Det Nordjyske”) og i dette tilfælde Paris. Det er først og fremmest farverne og de lyse lette motiver, der gør billederne meget efterspurgte.

Vinderen blev:

  • Thomas Aarup, Roslev