AQUA Akvarium & Dyrepark

I AQUA Akvarium & Dyrepark er der oplevelser og aktiviteter for store og små - i al slags vejr, året rundt.

Indendørs byder AQUA Akvarium & Dyrepark på usædvanlige undervandsoplevelser med panoramakig ud i store søer og spændende udstillinger om dyrelivet i de danske søer og vandløb.

Udendørs finder du den dejlige AQUA Park med bævere, oddere, vaskebjørne, hvide storke og masser af andre dyr. Her er vildmarkssti og stor vandlegeplads med vandkanoner, sluser, soppebassin og andre sjove aktiviteter.