Vind billetter til Midt om natten

Vi trækker lod om 5 x 2 billetter til til en forestilling af Midt om natten

Du kan godt begynde at glæde dig til april 2024, hvor MCH Musical opfører musicalen ’Midt om Natten’ i MCH Herning Kongrescenter. Musicalen hylder Kim Larsen, som er en af de danske kunstnere, der har beriget os med allerflest slidstærke sange, der på en og samme tid rummer det store og det enkle, tilsat meget iørefaldende melodier. Som publikum får du et glædeligt genhør med store Kim Larsen-hits såsom ’Joanna’, ’Kvinde Min’, ’Susan Himmelblå’, ’Pianomand’ og mange flere.

Musicalen ’Midt om Natten’ er baseret på filmen af samme navn, hvor Kim Larsen spillede hovedrollen som Benny. Hans femte studiealbum ’Midt om Natten’ (1983) var samtidigt soundtracket til filmen.

Der har været flere musicaludgaver af ’Midt om Natten’, og det er den nyeste og meget anmelderroste version, der blev opført i Tivoli i København i 2021, som MCH skal producere.

Musicalen ’Midt om Natten’ har premiere i MCH Herning Kongrescenter 5. april 2024 og spiller frem til 27. april.