Rundvisning på TV 2 inkl. bus og frokost

Tag med støtteforeningen på bustur til TV 2 på Kvægtorvet i Odense.

TV MIDTVEST PLUS er vært ved en dags-bustur til Odense
Få et spændende indblik i TV 2s digitale medievirksomhed og tv-produktion, inkl. frokostbuffet på Restaurant Den Grimme Ælling i hjertet af byen. 

Program for dagen (i ca. tider):

  • 09.00 Afgang med bus fra TV MIDTVEST i Holstebro
  • 11.30 Frokost på Den Grimme Ælling
  • 13.30 Rundvisning på TV 2
  • 15.45 Afgang mod Holstebro
  • 18.00 Hjemkomst - TV MIDTVEST

Frokostbuffet på Den Grimme Ælling
Frokostbuffeten består bl.a. af hjemmelavede stegte sild og andre slags sild. Man laver karrysalaten ligesom dressinger til salatbaren – rund i smagen. Æggekagen er fuld af smag og sprød flæsk. Man har lavet leverpostejen efter samme opskrift i mere end 20 år – ligesom stedets forældre og bedsteforældre. Tarteletfylden er helt traditionelt, og biksemaden er kun med løg, kartofler, mest okse- og kalvekød, og så er de også gode til at spejle æg. Den grimme ællings opskrift på wok-gryde og pastaret er fordansket noget – det skyldes nok fløden. Der er tilmed et dejligt ostebord, så der er lidt for enhver smag. Desuden bages der dagligt lækre gulerodsboller til frokost, og der vil også være lidt kage.
Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Rundvisning m.m. på Kvægtorvet
På Kvægtorvet begynder rundvisningen i TV 2s biograf, hvor rundviseren fortæller om husets historie, organisation, public service-forpligtelse, finansiering, programplanlægning, seertal, reklamer m.v.
Derefter går turen til det store aktualitetsstudie, hvorfra TV 2 blandt andet sender større sportsudsendelser og ’Station 2’. 
Man ser også nyhedsstudiet udefra og får et indblik i, hvordan en nyhedsudsendelse bliver til, og hvordan TV 2 arbejder døgnet rundt.

En rundvisning på TV 2 er et besøg på en medievirksomhed, der konstant påvirkes af begivenheder på nyheds- og sportsområdet, hvorfor der kan forekomme ændringer i programmet.

Rundvisningernes varighed er cirka to timer.

På hele turen deltager en medarbejder fra TV MIDTVEST.