Naturoplevelser i verdensklasse

I behøver ikke at rejse til verdens ende for at se paradis. I kan nøjes med at rejse til Azorerne. Her venter et overflødighedshorn af smuk natur, naturfænomener og nogle af jordklodens fantastiske underfundigheder.

Selv om hovedøen São Miguel ikke er særlig stor, så skifter naturen konstant karakter. Øen er rig på både flora og fauna samt varme kilder, og i havet omkring lever både hvaler og delfiner. Se de enorme kaskelothvalerne og delfiner danse. Det er en ubeskrivelig oplevelse.

INKLUSIV - Vest ørundtur, tvillingesøerne
Sete Cidades, også kaldet for tvillingesøerne, på den vestlige side af São Miguel er uden tvivl et af øens absolutte højdepunkter.
Udsigtspunktet ”Vista do Rei” byder på en panoramaudsigt over det imponerede vulkankrater. Vejen op til ”Vista do Rei” er meget naturskøn og byder på mange smukke udsigter.  Efter caféstop i Sete Cidades by kører vi mod havet, hvor vi nyder den flotte udsigt over klosterklipperne, en lille klippeformation der ligger ud for den nordvestlige kyst. I løbet af dagen gør vi desuden et stop i byen Fajã de Baixo, hvor vi besøger en af øens berømte ananasplantager og høre nærmere om den meget komplicerede proces der ligger bag den populære frugt. På turen er det en god idé at medbringe: Kamera, en ekstra trøje, vand, snacks og evt. gode vandresko. Inklusive transport og besøg på ananasplantage.

INKLUSIV - Lagoa do Fogo, Ildsøen 
Et af dagens højdepunkter bliver Lagoa do Fogo, også kaldet for Ildsøen, som af mange anses for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer på São Miguel.
I 945 meters højde har vi en betagende udsigt over det 500 meter dybe vulkankrater med sin azurblå sø samtidig med, at Atlanterhavet skimtes i baggrunden.
På den lille keramikfabrik Cerãmica Vieira i byen Lagoa oplever vi den traditionelle keramikfremstilling. Dagen sluttes af i Ribeira Grande, hvor vi efter frokost, tager på likørfabrik. Her skal vi smage på nogle af de mange lokale likører. Vi gør også et stop i byen Capelas, hvor der er mulighed for at bade, hvis vejret tillader det. 
På turen er det en god idé at medbringe: Kamera, en ekstra trøje, vand, snacks og evt. gode vandresko. Inklusive transport, likørsmagning, frokost, 1 glas vin og vand.

Alt dette får du:

  • Flyrejse til Azorerne tur/retur. 
  • Indkvartering på Hotel Marina Atlântico.
  • Morgenmad.
  • Vest ø-rundtur, tvillingesøerne.
  • Lagoa do Fogo, Ildsøen.
  • Dansktalende rejseleder.
     

Hotel Marina Atlântico - Bravo kategori 4+ - Ponta Delgadas bedste hotel
Marina Atlântico ligger i første parket ved den fantastiske havnefront. Her er du tæt på centrum af Ponta Delgada med sit fornemme udvalg af butikker, restauranter, barer, caféer og seværdigheder. Fra de fleste værelser har du en betagende udsigt til havet og de store krydstogtskibe, der lægger til kaj. Reception, hotellobby, restaurant og bar er stilfuldt indrettet og vidner om god smag.