Midt- og vestjydernes drømme

Udviklingsdage skaber nyt program - om drømme

Vi drømmer alle sammen hver eneste nat.

Nogle drømme er uhyggelige, andre er fjollede, og sommetider oplever man, at den samme drøm kommer igen.

Derfor blev et par journalister og nogle fotografer enige om, at TV MIDTVEST skulle lave et program, der visualiserer midt- og vestjydernes drømme.

Under nogle udviklingsdage arbejdede vores fotografer og journalister Jonas Sørensen, Henrik Drivsholm, Line Morell og Janne Dalby derfor på at skabe en ny serie, hvor drømmene bliver taget seriøst men med et twist af flotte visuelle effekter og humor.

Kollegaerne lavede en dummy, som er et prøveeksemplar, for at prøve alle deres idéer af. Her fandt de ud af, at en forsker i drømme og ubevidst intelligens også skulle tolke få elementer fra drømmene, for at give seerne flere oplevelser.

Dummy blev godkendt af programchefen, og derfor søger TV MIDTVEST nu medvirkende til programmet, der har lyst til at dele netop deres ubevidste tanker fra natten.

Læs mere på tvmidtvest.dk.