Mallorca på city bike & El-cykel

Papugas ALL INCLUSIVE koncept danner et rigtig godt grundlag for en social og hyggelig cykelferie. Guiderne er ikke kun med for at køre på cykel, de lægger også op til daglige hyggelige sammenkomster ved poolen. Det er den perfekte afslutning på en cykeldag, at parkere cyklen, smide cykelskoen og nyde en kold øl, vand mm sammen med de øvrige cykeltosser :)

Hvad enten du rejser på egen hånd eller sammen med andre er I alle en vigtig del af fællesskabet!

Hotel / Indkvartering: 
Man bor i kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på anden, danner den perfekte ramme for din cykelferie.

Hotel: HSM President Golf & Spa ****
Hyggeligt hotel med en unik beliggenhed lige overfor en lille bugt i det rolige område Aucanada i Alcudia.
Hotellet er bygget ind i klipperne, så der er forskellige niveauer på hotellet og i området, der gør, at det ikke er egnet for gangbesværede. Lige overfor hotellet ligger den lille sandstrand med hotellets solsenge, som er gratis at benytte. Perfekt til par, der vil slappe af eller være aktive, da muligheder for vandring, cykling, golf og vandsport er utallige.

Hotellet byder også på et lækkert poolområde med ikke mindre end tre pools til voksne og en børnepool samt liggestole, som er gratis for hotellets gæster.

🡆 Se hele programmet her.