Italiens bedste hemmelighed?

Størst af alt er kærligheden!

Mange af jer har rejst med Torben Folkmann. Så ved I, at successen er hjemme! Torben er: velforberedt, dedikeret, rolig og kærlig. Han elsker sit arbejde, og han holder utrolig meget af folk i de lande, som han besøger. Og så holder han af jer: gæsterne! Torben har rejst mange steder i verden. Og der er et sted i verden han slet ikke kan undvære: Italien! Sig ”ITALIEN” til Torben og hans øjne stråler af mange års opsparet glæde.

Kan det virkelig passe, at det stadig er muligt at opleve den hjertelige familiære italienske gæstfrihed, blive som nyforelsket i smukt historisk ”forfald”, opleve byer og floddale hvor ”tiden står stille”, møde italienere som taler dialekt og lidt italiensk og da slet ikke engelsk, se søer og natur som er naturstridig smuk, opleve bjerglandskab med kurver og former som selveste stadig vidunderlige Sophia Loren, spise mad der er så lokal, at den knap nok er italiensk og ledsaget af ukendte vine?

Ja det kan det.

På Italiens østkyst, ”kærligt klemt” mellem bjergkæden Appeninerne og Adriaterhavet: Her, mellem himmel, hav og bjerge, finder vi de to bjergrige regioner Marche og Abruzzo. Så bjergrige og så bakkede at de officielt ikke har flade områder! Det er altså naturen, som er den flottest mulige ramme, for nogle af Italiens smukkeste landsbyer og små fascinerende storbyer.

VENTELISTE OG NY REJSE
Interessen er så stor, at man har besluttet, at gentage rejsen i 2021. Det bliver med samme indhold og samme pris.

Med forannævnte er der udarbejdet liste med rækkefølgen over de der har ønsket materialet tilsendt.

De der ønsker, at forhåndsreservere har mulighed for det også i ovennævnte rækkefølge.

Hent det foreløbige program til rejsen her:

PDF iconmarche_abruzzzo_2020_-_tv_midtvest.pdf