|
|
 |
 |
Det bedste af USA - en rundrejse i øst PLUS vest 13. september til 3. oktober 2012 Få nogle af livets store oplevelser på denne rundrejse ”Det bedste af USA”, hvor vi har det hele med. Rejsen inkluderer både østkysten og vestkysten og endda en afstikker til Canada, hvor du kommer til stå ansigt til ansigt med et af verdens største vandfald, Niagara Falls. Storbyerne ligger som perler på en snor - New York, Washington D.C. i øst og Los Angeles, Las Vegas og San Francisco i vest. Nationalparkerne sørger for naturoplevelserne, og dem er der rigtig mange af på denne rejse, hvor du bl.a. kommer til Grand Canyon, Monument Valley og Yosemite. Læg hertil den amerikanske livsstil, der også bidrager med rigtig mange uforglemmelige oplevelser. Alt sammen kædet sammen af en dansk ekspertrejseleder, som har et meget indgået kendskab til USA og landets historie.
Rejs med PLUS og Per Hansen
Rejsen arrangeres af Risskov Travel Partner for medlemmerne af TV/MIDT-VEST PLUS, og et kendt TV ansigt Per Hansen følger også med på turen. Per Hansen har en fortid som journalist ved TV/MIDT-VEST og har også tidligere deltaget i rejser med TV/MIDT-VEST PLUS til bl.a. London, Beijing, Berlin og Shanghai. Han har også besøgt USA flere gange, og er hver gang blevet vældig imponeret og begejstret. Han siger selv: ”Sidst jeg var i USA oplevede jeg kæmpe ørne svæve over det gamle indianerområde. Jeg fik på det nærmeste – af begejstring – åndenød, når vi kørte gennem nationalparkerne. Jeg fløj i helikopter over Grand Canyon, og jeg nærmest satte mig på halen over pulsen i storbyen Las Vegas. Jeg sagde til mig selv - Gid der var flere jeg kunne opleve det her sammen med! ” Det bliver der heldigvis nu! Og Per Hansen siger: ”Det her er jo det bedste af det bedste. Når jeg også ved, at det bliver rejselystne, nysgerrige og muntre jyder, der vil præge rejseselskabet - ja, så stiger mit humør et par ekstra grader. Jeg glæder mig allerede”.
Medlemspris pr. person i dobbeltværelse 28.990,- kr.
REJSEAFTEN den 19. april 2012 kl. 19. Informationsmøde på TV/MIDT-VEST, Søvej 2, Holstebro. Mød Per Hansen og Risskov Travel Partner og hør mere om den spændende rejse. Aftenen krydres endvidere med rundvisning på TV stationen og der serveres kaffe/te med brød samt øl/vand. Pris pr. deltager kr. 50. Tilmeld ved at klikke på kannap nederst eller ring på 96121212 (kl. 8 -17).
Rejsens program Klik på INFO knap nederst og læs mere Prisen inkluderer: • fly Billund – USA t/r inkl. måltider om bord • fly Washington D.C. – Los Angeles • flyskatter/afgifter • alle sightseeings og transport som nævnt i programmet • vinsmagning, sejltur med ”Maid of the Mist”, besøg i Amish Farm & House, dagspas til Universal Studios, tur med 4WD- bus i Monument Valley, entre til Montezuma Castle, til 17-Mile Drive, alle nationalparker og udflugt til Alcatraz • 19 overnatninger på gode turistklassehoteller • transport i bus med air-condition • 19 x morgenmad • middag i Skylon Tower i Niagara og ”farewell” middag i Santa Maria • dansk ekspertrejseleder på hele rejsen samt ledsagelse af Per Hansen som repræsentant for TV/MIDT-VEST PLUS. Tillæg for enkeltværelse – Kr. 8.575
TILMELD REJSE ON LINE: Bruge miderste knap nederst
Rejsearrangør: Risskov Travel Partner A/S Østergade 10 8900 Randers C Tlf. 70 22 66 00 verden@risskov.com www.risskov.com Få mere information om rejsen ved at klikke på INFO knap nederst
|



 |
|
|
|
|